Familievenligt hotel med imponerende poolområde  

Kresten Palace er et populært og dejligt hotel med en skøn beliggenhed ved havet i Kalithea bugten. Hotellet er bygget i orientalsk stil med flotte detaljer og ligger i en oase af en skøn, palmefyldt have med masser af udenomsplads og farverige blomster. Dejlig solterrasse med en imponerende swimmingpool og overdækket poolbar og café med mulighed for køb af lette frokostretter. Fra poolområdet er der en sti ned til et skønt klippeplateau, hvorfra der er adgang til et hyggeligt strandafsnit med liggestole og parasoller, som kan lejes for 3,50 euro pr. person.

  • Beliggenhed

    Kresten Palace har en perfekt beliggenhed direkte ned til havet i den smukke Kalitheabugt. Der er cirka 6 km. til centrum af Rhodos By, som byder på smukke bygningsværker, en spændende marina, gode shoppingmuligheder og en atmosfærefyldt, gammel bydel med et væld af restauranter, barer og butikker. Der kører lokalbus direkte fra hotellet til centrum. En taxi til Rhodos by koster typisk 10-12 euro.

    Faciliteter

    Hotellet byder på et fint udvalg af faciliteter såsom tennis, volleyball, billard, bordtennis og fitness. I løbet af dagen og aftenen er der underholdning for store og små. For børnene er et der legeplads og mulighed for engelsktalende børneklub på nabohotellet Kresten Royal. Nogle af hotellets faciliteter er mod gebyr. Desuden er der et indbydende wellnesscenter med tyrkisk hamam og sauna mod gebyr. Det er ikke muligt at låne/leje poolhåndklæder på hotellet - disse medbringes hjemmefra.

  • Værelser

    På Kresten Palace bor man i velindrettede dobbeltværelser eller rummelige familieværelser. Alle værelser har telefon, TV, føntørrer, køleskab, aircondition (juni - september), badeværelse med badekar og balkon eller terrasse med bord og stole. Mod tillæg er det muligt at få et dobbeltværelse til enebrug.

    Valg af specifikt værelse

    Som noget helt unikt kan man booke et specifikt værelse på Kresten Palace. En stor fordel, hvis man eksempelvis ønsker at bo højt oppe eller længst nede, eller hvis man er flere, der rejser sammen og gerne vil bo så tæt som muligt. Det koster 400 kr. pr. uge pr. værelse, der bookes specifikt. Det er kun ved bestilling af dobbeltværelser, der kan bookes specifikt værelsesnummer. Dette er ikke muligt ved valg af familieværelser.

  • Pension

    Opholdet er med Mini All Inclusive bestående af morgenmad og lokale drikkevarer i løbet af dagen. Morgenmad: 07.00-10.00 Drikkevarer:11.00-21.30 Is til børn:15.00-17.00

    Drikkevarer inkluderer lokale mærker af øl, vin og vand samt et begrænset udvalg af lokal spiritus (ouzo, vodka, rom og gin)

    Mulighed for opgradering til All Inclusive

    Frokost: 12.30-14.30 Aftensmad: 18.30-21.30 Voksen: kr. 1.200 pr. uge Børn 2-11 år: kr. 800 pr. uge

    OBS! - Mænd skal bære lange bukser til aftenspisning, ellers vil man blive nægtet adgang i restauranten. Der er ingen snacks inkluderet i All Inclusive tilbuddet.

    Check-ud fra hotellet

    Check-ud sker som regel senest kl. 12.00 på afrejsedagen. For senere check-ud forhør direkte på hotellet. Dette kan mulighevis lade sig gøre mod ekstra betaling direkte til hotellet.

    Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2018

    De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 0,50 - € 4,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 28,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at Primo Tours klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.

Du kan bestille hotellet hos enten Primo Tours eller Århus Charter

VISIT*SUN - en Rigtig go’ hoteloplevelse!

Vores selskaber og samarbejdspartnere vil gøre alt for at du får en fantastisk ferieoplevelse.